Lækker klassisk cheesecake med hindbær

Cheesecake er en klassiker, som altid vækker begejstring, hvad enten du serverer den for dine gæster eller laver den for din egen fornøjelses skyld. En cheesecake er altid frisk og indbydende, hvad enten den serveres som dessert eller eftermiddagskage.

Cheesecakens oprindelse

Mange har en opfattelse af, at cheesecake er en amerikansk opfindelse. Men faktisk spiste man ostekage hele tilbage i oldtidens Grækenland. Den græske version var dog med ricotta ost, og grækerne plejede at søde ostekagen med honning. Oldtidens grækere serverede således cheesecake for deltagerne til De Olympiske Lege, og cheesecake blev også serveret som bryllupskage. Senere overtog romerne opskriften på cheesecake, som blev udbredt til resten af Europa. Immigranter tog opskriften med til Amerika, og amerikanerne lavede deres egen version med kiksebund og hindbær. Nutidens amerikanere er derfor vokset op med denne lækre kage, der betragtes som en klassiker. Det er også den version, de fleste danskere kender til.

Opskrift på klassisk cheesecake med hindbær

Kiksebund:

10 g sukker

175 g Digestive kiks

85 g smeltet smør

Fremgangsmåde:

Knus Digestive kiksene og rør dem sammen med sukker.

Tilsæt smeltet smør.

Bland det hele godt sammen.

Tryk kiksemassen ud i bunden af en 18-19 cm springform.

Bag kiksebunden i 10 minutter og lad den køle af i formen.

Ostecreme med hindbær:

5 x husblas

175 g hindbær

200 g Philadelphia (den originale)

110 g sukker

Saften fra 1/2 citron

1/2 vaniljestang – kun vaniljekornene

3 dl fløde

Fremgangsmåde:

Kom husblas i en skål med koldt vand.

Hæld hindbærrene og citronsaften i en lille kasserolle og varm det op til kogepunktet.

Tilsæt forsigtigt husblas ved at røre det i gryden. Tag gryden af kogepladen og si hele massen, så du har den skønne hindbærsaft tilbage.

Pisk Philadelphia, sukker og vaniljekorn sammen i en skål.

Pisk fløden til flødeskum i en separat skål.

Kom hindbærsaften i ostecreme-blandingen og pisk det hele sammen.

Vend derefter ostecreme-blandingen sammen med flødeskummet.

Hele den skønne blanding lægges oven på kiksebunden i springformen. Overfladen skal være så plan og lige som overhovedet mulig.

Derefter sættes cheesecaken minimum 1 time i fryseren.

Hindbærgele:

100 g frosne hindbær

1,5 dl vand

2 x husblas

50 g flormelis

Fremgangsmåde:

Husblassen lægges i blød i koldt vand

Hindbær og vand kommes i en gryde og bringes i kog.

Tag derefter gryden af kogepladen og tilsæt flormelis.

Dernæst tilsættes husblas, som røres sammen med hindbærvæsken, så det smelter helt.

Frugtkødet sis fra væden, for det er kun væden, der skal bruges.

Hindbærsaften køles ned til stuetemperatur, hvorefter den hældes ud over kagen.

Cheesecaken sættes på køl, indtil geléen har sat sig.

Kagen tages op af springformen og sættes på et fad, hvorefter den pyntes.

Pynt:

Friske hindbær

Frysetørrede hindbær

Skovsyre

Knuste Digestive kiks

Callebaut crispearls

Den klassiske cheesecake er noget, som stort set alle kan lide. Hvis du elsker cheesecake, kan du desuden vælge forskellige andre opskrifter for at skabe variation. Du kan fx lave cheesecake med brombær, solbær, rabarber, hvid chokolade og lakrids.

Bageudstyr til fremstilling af cheesecake

Når du laver cheesecake, er det vigtigt at have det rigtige bageudstyr til rådighed i dit køkken. Det er fx gryder, skåle, piskeris og springform, hvilket gør det nemt at følge opskriften til punkt og prikke og lave denne lækre kage. Hvis du ikke allerede har bageudstyret, så kan du købe det online eller i fysiske butikker, som sælger bageudstyr. Har du ikke råd til at købe al udstyret på én gang, så har du mulighed for at tage et lån, hvor du kan afdrage på lånet i dit eget tempo. Dermed får du et køkken, som er fuldt udstyret med det nødvendige bageudstyr, som du vil få stor glæde af hver gang, du vil lave lækre kager.