Vietnamesiske forårsruller

Når jeg i en periode har spist ret usundt, plejer jeg at reagere med at få vildt meget lyst til vietnamesiske forårsruller. Det er sådan noget mad, hvor man føler, man bliver fyldt op med alle de vitaminer og den sundhed, man (måske) har snydt sin krop for. Vietnamesiske forårsruller er ret populære for tiden, så der er sikkert masser af jer, der har smagt det før, men for jer, der ikke har, kommer her en lille vejledning til hvordan man gør.

Køb noget rispapir og en pakke glasnudler hos den lokale asiatiske købmand. Man kan ofte vælge mellem noget rundt og noget firkantet papir, men begge dele fungerer fint. Med det runde slipper man for nogle overflødige hjørner.

Man kan komme i forårsrullerne præcis, hvad man har lyst til. Glasnudler er ret godt til at lægge en bund, og ellers er forskellige fintstrimlede grøntsager et must. Jeg kan virkelig godt lide mynte, men det er jo en smagssag. Mango og sushi-omelet er ret godt fyld også.
Jeg havde min kæreste på besøg, da vi lavede denne her omgang, og han er sådan en rigtig mand, der godt kan lide kød. Så vi marinerede nogle fintstrimlede svinekoteletter i ingefær, hvidløg, masser af lime, fiskesauce, lidt chili, sukker og soya. Godt!

Det vigtigste at huske på, når man vil have noget varmt i, er at det ikke må være for varmt, når det kommer i. Det kan rispapiret ikke rigtig tåle.

Ingredienser
Rispapir
Glasnudler
Marineret gris i strimler
Fintstrimlet gulerod
Feldtsalat
Avokado
Bønnespirer
Forårsløg
Mynte

Dyp: Sweet chilisauce og Soya

Lynsteg kødet (marineret i ingefær, hvidløg, masser af lime, fiskesauce, lidt chili, palmesukker og soya) og lad det køle lidt af. Kog glasnudlerne efter anvisningen. Salat, mynte og bønnespirer skylles. Gulerod skæres ud i fine strimler og overhældes evt med kogende vand. Lad dem stå med vandet i 5 minutters tid, så de bliver lettere at tygge. De skal ikke koges dog. Skær resten af ingredienserne ud.

Fyld en form eller en stor skål med meget varmt vand. Evt. kogende vand med lidt koldt vand i. Blødgør heri et stykke rispapir og læg det herefter ud på bordet. Læg lidt af de forskellige ingredienser midt på papiret og fold til en forårsrulle.

Spis med sød chilisauce og soya til!

(Regn med 5 forårsruller pr person)

Dette indlæg blev udgivet i Andre opskrifter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Vietnamesiske forårsruller

  1. kirsten tobiesen skriver:

    jeg har gode minder fre vietnamesiske restauranter i Paris og Dakar. Rullerne jeg spiste der hed NEM. De kunne være fyldt med friske grøntsager, kød eller rejer. De blev altid serveret med sprød salat som man brugte som “omslag” til rullerne som man spiste med fingrene samt masser af frisk mynte. Men i modsætning til de opskrifter jeg lige har fundet blev rullerne friterede. Rispapiret blev ufattelig sprødt næsten glasagtigt. Efter min meninge virker de friske(rå) ruller nærmest lidt klamme, når man kender de sprøde. Jeg vil lede videre.
    Mvh Kirsten Tobiesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>