Torben – en introduktion til surdej

Torben
Jeg bager rigtig meget med surdej, og de fleste brødopskrifter, der kommer til at ligge her på bloggen er opskrifter på surdejsbrød. Jeg synes ikke, det er mere besværligt end at bage med gær. Desuden bliver brødet mere saftigt, smager af mere, dufter bedre og holder længere.

Min surdej hedder Torben. Nogen vil nok synes, at det med at navngive en surdej er lidt fjollet, men jeg synes, det er ret sjovt. Og det gør mig bedre til at huske at fodre den, når den har lidt mere personlighed.

Der findes to slags surdeje. En våd og en mere tør version. Min surdej er af den våde slags, og det fungerer virkelig godt med den. De fleste trænede surdejsbagere har to forskellige surdeje – en hvedesurdej og en rugsurdej. De to slags opfører sig lidt forskelligt. Min surdej er en hybrid, der er baseret på både hvedemel og rugmel, og mine opskrifter kommer til at være tilpasset dens opførsel.
På et eller andet tidspunkt skal jeg nok også have en ren hvedesurdej og en ren rugsurdej, men som det er nu er jeg meget tilfreds med Torben lige som han er.

En af de næste par dage skal jeg komme med en beskrivelse af, hvordan du starter din egen surdej. Det er slet ikke så svært!

Dette indlæg blev udgivet i Surdej - Sådan kommer du i gang. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>