To salater med gedeost

Om to uger skal jeg hjem til København igen, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til igen at have et ordentligt komfur og ikke mindst en OVN. Jeg elsker jo at bage brød og kager, og det har været virkelig frustrerende ikke at kunne det de sidste fire måneder i Stockholm.

Desuden har det været lidt svært at lave mad på en enkelt kogeplade, som var interessant nok at dele på bloggen. Salater kan man til gengæld lave i overflod, og her får i to opskrifter med gedeost som fællesnævner. Man kan sagtens erstatte gedeosten med en anden ost, hvis man bedre kan lide det.

Salat med blommer, ingefærsirup, pistachienødder og chèvre
Denne her salat har jeg lavet mange gange i løbet af de sidste par år i lidt forskellige versioner. Nu synes jeg, jeg har ramt den helt perfekte opskrift. Kombinationen af syrlige blommer, den sød-stærke ingefærsirup, den cremede Chèvre, og de salte og sprøde pistacienødder er helt perfekt.

Ingredienser
8 modne blommer
1 dl rørsukker
1-2 tsk friskrevet ingefær (alt efter hvor stærk man vil have siruppen)
Et skvæt vand
2 pakker forskellige salater (evt. babyleaves og/eller romainesalat)
Et halvt rødløg
Chèvre
Pistacienødder
Lidt koldpresset olivenolie

Varm sukker vand og ingefær op i en gryde. Lad simre til det tykner lidt. Vend blommerne i sukkerlagen og tag gryden af varmen. Lad stå under låg i cirka en time.

Anret salaterne i et stort fad eller en stor skål. Fordel blommerne ovenpå. Skær rødløget i helt tynde skiver, riv chèvren i stykker og fordel det over blommerne. Drys til sidst med pistacienødder, lidt ekstra ingefærsirup og et drys olivenolie.

Spis groft brød til.

Rødkålssalat med gedefeta og ristede solsikkekerner
En nem salat her i kålsæsonen. Ristede solsikkekerner er noget jeg først for nylig har fået øjnene op for, og det smager simpelthen så godt!

Ingredienser
Rødkål
Solsikkekerner
Gedefeta

Dressing:
1 del mørk balsamicoeddike
2 dele olivenolie
1-2 tsk Honning
Salt
Evt. en grøn krydderiblanding efter smag

Skær rødkålen i meget fine strimler. Bland dressingen sammen, den skal være syrlig-sød, og ganske krydret (hvis man blander krydderier i). Lad stå 15 minutters tid.

Rist solsikkekernerne på en varm pande til de er gyldne og dufter. Fordel over rødkålen sammen med fetaosten.

Dette indlæg blev udgivet i Andre opskrifter og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til To salater med gedeost

  1. martha skriver:

    Jeg kan ikke så godt lide gedeost, men jeg kan ret godt lide, at Camilla kommer hjem om to uger!!

  2. Cille skriver:

    Hov, er der ikke også rødløg i den første? Den tror jeg egentligt også snart, jeg skal lave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>