Rød linsesuppe

linsesuppe
Jeg spiser egentlig ret meget vegetarisk. Både fordi det er billigt og fordi jeg ikke føler et behov for at spise kød hver eneste dag. For det meste er jeg dog ret dårlig til at spise ordentligt vegetarisk. Jeg er ganske enkelt ikke god til at få nok protein ind i mine vegetariske eventyr. Men! Suppen her indeholder vist al den næring, man skulle have brug for. Og så er det sådan en god ret, hvor man stort set altid har ingredienserne stående i køkkenskabet.

Krydderierne målte jeg faktisk ikke, jeg hældte dem bare ud på en pande på slump, så I må regne med, at det er cirka-mængder, der står på ingredienslisten.

Ingredienser
Et stort løg
1-2 gulerødder
1 god tsk hele korianderfrø
1 tsk hel spidskommen
0,5 tsk sennepsfrø
Tørret chili efter smag (tørret chili kan være vanvittigt stærkt, så vær forsigtig og smag dig frem)
1 dåse gode hakkede tomater
5 dl grøntsagsboullion (Gerne økologisk, ikke? Vi vil ikke have alle de der tilsætningsstoffer.)
1 dl røde linser
Citronsaft
Evt. creme fraiche eller yoghurt på og lidt brød til

(lidt bladselleri er sikkert rigtig godt i, det havde jeg bare ikke den dag)

Rist først alle krydderierne (undtagen chili) på en varm stegepande. Bliv ved panden mens du rister og ryst panden en gang imellem, ellers brænder de på (det sker altid for mig, når jeg vender ryggen til). Det er svært at sige, hvor lang tid de skal have. Nogle siger, at man skal holde øje med, om frøene begynder at “danse rundt” på panden, men jeg synes egentlig, det er lettest at sige, at de er færdige, når de dufter rigtig godt. Lad vær med at bruge stødte krydderier, de smager altså ikke rigtig af noget.

Løget og gulerødder snittes fint og steges i en gryde i olie til løgene er gennemsigtige. Stød krydderierne i en morter, og lad dem derefter stege lidt med. Skyl linserne og tilsæt dem sammen med resten af ingredienserne. Lad suppen koge i 20-30 minutter (følg kogeinstruktionerne for linserne), den er færdig når linserne er bløde. Jeg er ikke helt sikker på den angivede væskemængde, da linserne suger ret meget væske til sig, så tilsæt vand undervejs, hvis der er behov for det. Smag til sidst til med salt og peber og evt lidt citronsaft.

Dette indlæg blev udgivet i Andre opskrifter. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Rød linsesuppe

  1. Nina skriver:

    En jättefin sida som jag kommer att följa. Ska vi laga Macarons när vi ses nästa gång, de verkar helläckra!
    Kram Nina

    • popdeprovence skriver:

      Tusind tak, Nina! Det gør mig vældigt glad. :-)

      Og ja! Vi skal helt klart lave macarons næste gang vi ses.

      Kram

  2. Pingback: Ugens madplan uge 17 « Milles mad

  3. Pingback: Linsesuppe | en ØBY ting

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>