Portobellosvampe med smørfyld og bacon

Min tilværelse har været godt fyldt op med praktiksøgning og praktiske sager på det sidste, men nu skal jeg forsøge at give bloggen lidt kærlighed.

Jeg starter blødt ud med rigtig comfort food. Mega godt tilbehør til en steg eller lignende. Jeg har fået dem et par gange nede hos min mor, og i går var der helt fantastisk dyrekølle på menuen. Lillebror havde været på jagt, og det takker vi ham for.

Svampene her kan grilles, men de kan også laves i ovn. Vi må jo nok se i øjnene, at vi er på vej ind i ovn-sæson.

Ingredienser
4-6 portobellosvampe
Et bundt persille (2 gode håndfulde)
1-2 tsk citronsaft
Ca. 3 spsk blødt smør
Salt og peber
80-100 gram bacon

Fjern først stokkene fra svampene. Det er lettest at tage fat om stokken og vrikke eller dreje den forsigtigt af. Hak stokkene fint og kom dem op i en skål.

Hak persillen fint og bland dem med stokkene, citronsaft og smør. Der skal så meget smør til at blandingen hænger sammen, det er ikke så vigtigt med den eksakte mængde. Giv blandingen salt og peber.

Fordel nu smørfyldet i svampene. På toppen lægges en halv til en hel skive bacon. Bag på grill eller i ovn (200 grader) til baconen er sprød. Det tager 15-20 minutter.

Dette indlæg blev udgivet i Andre opskrifter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Portobellosvampe med smørfyld og bacon

  1. Lea skriver:

    Jamen gud, det er jo madporno det her!

  2. michael skriver:

    Det kan klart anbefales at komme lidt hvidløg i også.. Rigtig lækker opskrift!

  3. Jane skriver:

    Bliver bacon sprød på grill

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>