Pasta med salvie og grønne bønner

Pasta haricots verts
Det her er en helt perfekt vinterret (med masser af f l ø d e !), og så er den virkelig nem at lave. Jeg lavede den ret improviseret så ingredienslisten er ikke helt præcis, men det betyder ikke så meget med forholdet mellem de forskellige ingredienser. Gør hvad du har lyst til og smag dig frem!

Jeg blev egentlig lidt irriteret over, at de grønne bønner var blevet importerede helt fra Kenya, men hvad fanden. En gang i mellem må man unde sig lidt luksus, selvom det er vinter.


Mange af ingredienserne kan sikkert skiftes ud med andet i samme kategori. At komme oksekødsspegepølse i en pastaret er f.eks. ikke så klassisk, men jeg synes, det fungerede ret godt. Man kan sikkert erstatte det med bacon, men så ville jeg nok stege det på en anden pande, så en del af fedtet kommer fra.

Ingredienser:
Pasta til to portioner (jeg brugte fuldkornspasta)
Et lille løg
Økologisk oksekødsspegepølse* (en stykke på 2 cm rækker sikkert)
1,5 dl Fløde
Parmesan (en Grana Padano fungerer også udmærket)
Grønne bønner
Frisk eller tørret salvie
Salt og peber

Kog pastaen. Steg finthakket løg i lidt olie til de bliver gennemsigtige. Tilsæt fintstrimlet oksespegepølse (eller kød af eget valg) og svits det en minuts tid. Tilsæt fløde, salvie, og masser af revet parmesan og smag til med salt og peber. Når der er 2 minutter tilbage af pastakogetiden tilsættes bønnerne. Her kan man med fordel skrue helt ned for varmen og lægge låg på gryden/panden.
Når pastaen er kogt færdig vendes den i saucen og trækker et par minutter.

* Økologisk oksekødspegepølse er helt fantastisk, synes jeg. Virkelig smagfuld, og med en ret lav fedtprocent.

Dette indlæg blev udgivet i Andre opskrifter. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Pasta med salvie og grønne bønner

  1. Anna skriver:

    Vilka underbara illustrationer!
    Själv kommer jag från Stockholm (söder) men bor i Köpenhamn sedan några år. Du får gärna kika in hos mig på min “semi” mad blog!
    Mvh, Anna!

    • popdeprovence skriver:

      Mange tak!

      Lyder som den omvendte verden med København vs. Stockholm. Jeg var lige inde og kigge på din blog, den er vældigt fin! Imponerende flotte billeder på trods af vintermørket. Og sikke en sød datter du har. :-)

      Kh
      Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>