Grahamsboller med ristede græskarkerner

Dette er nogle vældigt enkle grove boller (som også kan bages som brød). Græskarkernerne kan selvfølgelig skiftes ud med andre kerner eller nødder, så de kan varieres som man har lyst. Jeg elsker nu smagen af græskarkerner, de tager ikke over i selve dejen her, så man kan stoppe der, hvis man vil være lidt forsigtig. Jeg valgte også at dyppe bollerne i græskarkerner, inden de blev bagt, så de fik en rigtig intens smag.

Morgen, surdejen
0,75 dl surdejsgrund
1 dl rugmel
1 dl hvedemel
ca. 2 dl vand

Bland ingredienserne og lad surdejen stå på køkkenbordet i 6-10 timer. Den er klar, når den er hævet op og bobler/skummer på overfladen. Når du rører rundt i den, skal den være fyldt med små luftbobler.

Eftermiddag, dejen
Surdejen
1 dl græskarkerner
6 dl vand
7 dl grahamsmel
ca. 6 dl hvedemel
1,5 spsk groft salt

Begynd med at riste græskarkernerne på en varm pande i 5-7 minutters tid. De skal begynde at dufte, tage en del farve og udvider sig til at være helt spændte på overfladen. Hellere riste dem lidt for længe, så de virkelig får smag, end at stoppe for tidligt. Lad kernerne køle lidt af.
Kom 6 dl lunkent vand i en stor bageskål og tilsæt surdejen, græskarkernerne og grahamsmelet hertil. Bland og tilsæt så hvedemelet lidt ad gangen. Vent med saltet!
Dejen skal være klistret, men ikke udflydende.

Lad dejen hvile i 45 minutter (autolyse), dette gør, at den bearbejder sig selv i stedet for, at du skal stå og ælte den. Bland nu saltet i og fold derefter dejen: gør dine fingre våde, tag fat i dejens kant, hiv godt op i dejen og fold den derefter ind mod midten. Gør dette til du har foldet dejen hele vejen rundt.
Lad hvile 30 minutter, fold igen, lad hvile 30 minutter til, fold sidste gang og stil den så i køleskabet natten over.

Dag 2, morgen

Om morgenen tændes ovnen på 275 grader med en bageplade i midten af ovnen. Tag dejen ud af køleskabet og stil den på ovnen, så den kan vågne lidt i varmen. Den skal gerne være hævet godt op. Lad ovnen blive rigtig varm i en times tid. Det tager så lang tid for hele ovnen at varmes op og sikrer den kan holde på varmen, når brødet kommer derind.

Når tiden er gået og ovnen er rigtig varm, tages dejen ud på et meldrysset bord. Jeg gjorde ikke noget særligt ved den, skar den bare ud i firkantede stykker i den størrelse, jeg ville have, og passede på bollestykkerne ikke blev alt for melede på oversiden, så jeg kunne dyppe dem i en lille bunke græskarkerner, jeg havde liggende på bordpladen. Disse græskarkerner behøver man ikke riste på forhånd, de bliver rigeligt ristede i ovnen.

Det er vigtigt, at ovnen er fyldt med fugt, når bollerne kommer derind; det giver en god skorpe. Jeg er begyndt at bruge en blomsterforstøver til at sprøjte vand ind i ovnen med i stedet for at stille et fad med vand i bunden af ovnen, men man kan gøre begge dele. Bare man får noget vand derind, der kan give noget fugt og sørger for at brødet for en rigtig god skorpe. Hvis man bruger metoden med vand i et ildfast fad, kan det komme ind, når man tænder ovnen.

Skub bollerne ind på den varme bageplade med en bagespade eller bageplade og bag i 15-20 minutter.

Udgivet i Surdejsbrød | Tagget , , , , , | 20 kommentarer

Tanker om surdej

Jeg er endelig hjemme fra Sverige og bor nu atter i et rigtigt hjem med et rigtigt komfur. Hurra! Der var bare lige det rigtig kritiske, at jeg glemte Torben (min surdej) i Stockholm. Krise! Jeg har heldigvis en kammerat deroppe, som kan passe den til vi kan få den hjem til København, men jeg kunne ikke vente en hel måned på at bage. Og så er der jo ikke andet for, end at starte en ny surdej op. Se hvordan du gør det her, hvis du også gerne vil igang. Det er slet ikke så svært.

Det at starte en ny surdej op, har bragt en masse funderinger og tanker omkring surdej på banen, så jeg tænkte jeg ville benytte anledningen til at skrive et nyt indlæg om surdej, og samtidig få samlet lidt op på de spørgsmål, jeg har fået fra læsere, siden jeg har skrevet noget konkret om surdej sidst. Jeg har samtidig opdateret både indlægget om fodring og det om at starte en surdej. Du finder dem ude til højre under kategorien “Surdej – Sådan kommer du i gang”.

Det der med surdej…
Surdej er jo en mærkelig størrelse. De kommer i et uendeligt antal varianter, og der er absolut intet facit på, hvordan en surdej skal lugte eller opføre sig. Udfordringen for en surdejsbager er egentlig ikke at følge opskrifter eller retningslinjer til punkt og prikke, men at lære sin surdej at kende, og blive så bekvem med bagesituationen, at man kan improvisere sig frem, når man bager. Man lærer simpelthen at mærke hvordan surdejen skal håndteres, og hvilke kneb, der giver det bedste brød.

Det med at surdeje kommer i mange varianter, kan godt være lidt problematisk, for det er klart at forskellige surdeje skal behandles forskelligt. Man kan ikke bare lave en surdej ud fra min opskrift og uden problemer bruge den i en opskrift fra en anden blog, eller en kogebog. Man kan selvfølgelig godt være heldig, at det virker fint, men ofte bliver resultatet ikke helt ligeså godt. De fleste rugbrødsopskrifter er for eksempel med surdej af den tørre skole. Det vil sige den tradition, hvor man tager en klump dej og gemmer den til næste bagning. Den slags surdej er fin til brød som rugbrød, hvis man bager rimelig ofte (surdejen dør nemlig efter et stykke tid og kan ikke længere hæve brød), men til hvedebrød, der skal være lette, luftige og saftige er den ikke særlig pålidelig. Man har simpelthen ingen fornemmelse af, om den har kraft til at hæve brødet eller ej.

Det er derfor, jeg elsker min måde at have surdej på. Man lærer sig efterhånden at se og lugte om surdejen er på toppen eller ej. Med den nye surdej var jeg dog rimelig usikker på, om det nu ville fungere. Da jeg startede min første surdej (Torben) havde jeg nogle mindre katastrofer de første par måneder med surdejsbagningen, men det var nok mere min egen uvidenheds skyld, end at surdejen ikke havde nok hævekraft. Jeg havde simpelthen ikke forstået, at man var nødt til at lave en fordej/surdej som var aktiv, inden man begyndte at bage med den.

Min vaklende start er anledningen til, at jeg i lang tid har tænkt, at en ny surdej er mere upålidelig end en ældre surdej, hvilket jeg nu kan sige er helt forkert. Det handler mere om, at man som surdejsbager ofte er ret uerfaren, når man starter sin første surdej, og dét kan gøre brødene mislykkede. Det havrebrød jeg improviserede frem med den nye surdej blev i hvert fald virkelig vellykket.

Når en surdej bliver for sur
Surdej er egentlig et lidt misvisende navn, for en surdej skal ikke nødvendigvis være sur for at fungere. Faktisk er det negativt, hvis surdejen bliver FOR sur. Jeg har tidligere skrevet om surdeje som begynder at lugte så skarpt, at det skærer i næsen (når de lugter rigtig eddikesurt). Så er det på tide at give sin surdej en luksusbehandling, hvor man tager et par spiseskeer op i en skål og fodrer med 1 dl mel (halvt rugmel, halvt hvedemel) og cirka 1 dl vand, og lader stå i 12 timer et lunt sted. Dette gentager man hver 12. time til surdejen lugter godt (syrligt, på en behagelig måde) igen, og er godt boblende.
Faktisk er jeg begyndt at smide så meget ud, at der kun er et par spiseskeer tilbage, hver gang jeg fodrer, og ikke bare når den lugter ekstra surt. Det fungerer rigtig godt.

Når en surdej er på sit mest aktive er det ikke nok, at den bobler på toppen. Når man rører forsigtigt i den, skal den være fyldt med luftbobler og give en knitrende lyd fra sig fra alle luftboblerne, der sprænger. Det er også det der er godt ved glasbeholdere, for der kan man se, hvor mange luftbobler, der er nede i surdejen. Hvis man er i tvivl om, om surdejen er helt på toppen, kan man altid tilsætte 3-5 gram gær til dejen, der hjælper surdejen på vej.

Surdejspulver
Jeg var i Kvickly i går for blandt andet at handle mel ind, og faldt der over det her tørrede surdejspulver. Det er sjovt, at surdej også i Danmark er ved at vinde indpas og blive populært, men jeg håber de fleste forstår, at surdejspulver ikke kommer til at producere et rigtig godt surdejsbrød.

I Sverige er der også kommet våd surdej i køledisken fra den svenske gærproducent Jästbolaget, men det er vidst mere en sur dej end det er en egentlig surdej. Jeg tror det samme gælder for det her pulver. Den eneste funktion er at tilføre en syrlig smag til brødet, så det minder om surdejsbrød. Men altså, det er jo noget fis. Jeg tror i hvert fald ikke man skal regne med, at man kan vække pulveret “til live”, og bruge det som en rigtig surdej. Der står da også på pakken at man skal tilsætte 30 gram gær til brødet. Desuden koster det 13 kroner for en pakke, som rækker til et enkelt brød…

Måder at “konservere” surdej
Konservere er måske ikke et særlig godt ord, men der er altså måder hvorpå man kan få sin surdej til at holde sig længe, hvis man nu skal ud og rejse eller på anden måde er forhindret i at fodre den. Det kan jo også være, man ikke lige bager en gang om ugen, og synes det er spild (for det er det jo) at skulle smide ubrugt surdej ud hver uge.
Der er to måder: enten tørrer man surdejen eller også fryser man den. Jeg har prøvet førstnævnte, men da jeg ville prøve at få liv i den, når nu Torben var blevet glemt i Stockholm gik det slet ikke. Jeg tørrede det også helt tilbage i juni sidste år, og man kan vel ikke forvente det skal holde sig så længe. Jeg skal gøre nogle forsøg med det i løbet af foråret, så jeg forhåbentlig har et svar inden sommeren, hvor mange skal ud og rejse og ikke har nogen til at passe surdejen imens.

Frysemetoden virker ret smart. Man fodrer simpelthen surdejen, som man plejer, og når den er på sit mest aktive, fryser man den i en isterningebakke. Når man skal bage, tager man et par isterninger, lader dem tø op i løbet af dagen, fodrer dem om eftermiddagen/aftenen og voila! Så er der aktiv surdej til at bage med dagen efter. Jeg ved ikke hvor længe surdejen holder sig frisk i fryseren, men det skal da også prøves. Jeg ved at min surdejsguru Martin Johansson er ved at eksperimentere med det på hans nye, meget minimalistiske blog litemer.paindemartin.se.

Det var vidst surdejstankerne for denne gang. I løbet af ugen kommer der forhåbentlig en opskrift på koldhævede grahamsboller med ristede græskarkerner, og så går jeg og skriver på et indlæg om autolyse, og hvorfor det virker så godt.

Udgivet i Surdej - Sådan kommer du i gang, Surdejsbrød | Tagget , , , , | 5 kommentarer

To salater med gedeost

Om to uger skal jeg hjem til København igen, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til igen at have et ordentligt komfur og ikke mindst en OVN. Jeg elsker jo at bage brød og kager, og det har været virkelig frustrerende ikke at kunne det de sidste fire måneder i Stockholm.

Desuden har det været lidt svært at lave mad på en enkelt kogeplade, som var interessant nok at dele på bloggen. Salater kan man til gengæld lave i overflod, og her får i to opskrifter med gedeost som fællesnævner. Man kan sagtens erstatte gedeosten med en anden ost, hvis man bedre kan lide det.

Salat med blommer, ingefærsirup, pistachienødder og chèvre
Denne her salat har jeg lavet mange gange i løbet af de sidste par år i lidt forskellige versioner. Nu synes jeg, jeg har ramt den helt perfekte opskrift. Kombinationen af syrlige blommer, den sød-stærke ingefærsirup, den cremede Chèvre, og de salte og sprøde pistacienødder er helt perfekt.

Ingredienser
8 modne blommer
1 dl rørsukker
1-2 tsk friskrevet ingefær (alt efter hvor stærk man vil have siruppen)
Et skvæt vand
2 pakker forskellige salater (evt. babyleaves og/eller romainesalat)
Et halvt rødløg
Chèvre
Pistacienødder
Lidt koldpresset olivenolie

Varm sukker vand og ingefær op i en gryde. Lad simre til det tykner lidt. Vend blommerne i sukkerlagen og tag gryden af varmen. Lad stå under låg i cirka en time.

Anret salaterne i et stort fad eller en stor skål. Fordel blommerne ovenpå. Skær rødløget i helt tynde skiver, riv chèvren i stykker og fordel det over blommerne. Drys til sidst med pistacienødder, lidt ekstra ingefærsirup og et drys olivenolie.

Spis groft brød til.

Rødkålssalat med gedefeta og ristede solsikkekerner
En nem salat her i kålsæsonen. Ristede solsikkekerner er noget jeg først for nylig har fået øjnene op for, og det smager simpelthen så godt!

Ingredienser
Rødkål
Solsikkekerner
Gedefeta

Dressing:
1 del mørk balsamicoeddike
2 dele olivenolie
1-2 tsk Honning
Salt
Evt. en grøn krydderiblanding efter smag

Skær rødkålen i meget fine strimler. Bland dressingen sammen, den skal være syrlig-sød, og ganske krydret (hvis man blander krydderier i). Lad stå 15 minutters tid.

Rist solsikkekernerne på en varm pande til de er gyldne og dufter. Fordel over rødkålen sammen med fetaosten.

Udgivet i Andre opskrifter | Tagget , , , , , , | 4 kommentarer

Abrikosmarmelade med citron

Min nye favoritmarmelade er helt klart hjemmelavet abrikosmarmelade, og som med de fleste andre marmelader er det virkelig nemt at lave selv.

Abrikosmarmelade som man køber, synes jeg bliver for sødt, så denne hjemmelavede version er ganske syrlig i det. Ikke på en måde hvor det hviner i tænderne, men på den gode syrlig-søde friske måde. Du kan sagtens tilsætte ekstra sukker, hvis du er til den sødere variant.

Citronen kan også erstattes af appelsin. Det har jeg tænkt mig at prøve en anden gang bare for variationens skyld.

Rørsukkeret giver marmeladen en dybere smag og en mørkere orange farve. Hvis du vil have din marmelade helt orange, så brug almindeligt hvidt sukker i stedet.

Denne opskrift bliver til omkring tre mellemstore syltetøjsglas (som dem man køber i supermarkedet)

Ingredienser
1 kg abrikoser (ca. 920 gram uden sten)
Skallen af to økologiske citroner
Filetterne af en citron
Et halvt glas vand
500 gram rørsukker
Evt. en tsk melatin

Fjern stenene fra abrikoserne og skær dem i mindre bidder. Mellem en halv og en hel kvadratcentimeter sådan cirka. Det er ikke så vigtigt. Læg abrikoserne i en stor gryde.
Riv skallen af de to økologiske citroner (kun det gule), og filletter derefter den ene af dem ved at skære skallen af ind til frugtkødet og så skære mellem de “hvide vægge”, så du kun får selve frugtkødet med. Tilsæt til gryden sammen med et halvt glas vand.

Kog forsigtigt frugten op og rør lidt rundt undervejs. Tilsæt evt lidt mere vand, hvis det bliver tørt på bunden inden abrikoserne begynder at afgive væske. Efter cirka 5-10 minutter begynder abrikoserne at blive møre og koge ud. Der skal stadig være små hele stykker abrikos i massen (Man kan gøre lidt som man har lyst. Nogle kan lide store stykker i marmeladen, nogle vil helst have den kogt helt ud). Tilsæt nu rørsukkeret og lad koge et par minutter til, til sukkeret er helt opløst. Tilsæt til sidst en tsk melatin, for at marmeladen ikke bliver for flydende.

Hæld marmeladen på pinligt rene, nyskoldede glas. Skold dem enten med kogende vand, eller stil dem i en 140 grader varm ovn i en halv time.

Udgivet i Syltetøj og andet tilbehør | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Pop de Provence fylder 1 år! Det betyder fødselsdagsgaver til jer.

Hurraa! I er verdens bedste læsere!

I løbet af året er det blevet til 73 indlæg, 70 af dem illustrerede. Besøgstallene er også støt stigende, hvilket er rigtig sjovt. Endnu sjovere end at blive nomineret til Isabellas blogpris 2011 i kategorien “Alt det spiselige”. (du kan stemme her, hvis du har lyst, men man skal like Isabellas facebookside og også stemme i alle de andre kategorier. Man kan stemme resten af januar.).

Pop de Provence har også en facebook-side. Der er en lille knap oppe til højre hvor man kan trykke “synes godt om” eller “like” eller lignende, men ellers kan man gå ind på http://www.facebook.com/popdeprovence. Jeg spammer ikke, kommer bare med en update, når jeg har lagt et nyt indlæg ud.

Og nu til fødselsdagsgaverne! Det er skrivebordsbaggrunde med mine illustrationsfavoritter fra bloggen, og jeg håber de kan pynte lidt i jeres hverdag.

Disse illustrationer er der lagt tid og hjerteblod i. Jeg har selv illustreret dem allesammen, de er en gave fra mig til jer til privat brug, og jeg forbeholder mig alle rettigheder til dem. Kontakt mig på hello@camillaskov.com, hvis du/I har interesse i at købe nogle af dem. Almindelige spørgsmål kan man skrive i en kommentar.

Hvis du er i tvivl om hvilken skærmopløsning du har, kan du checke det her: http://www.whatismyscreenresolution.com/

Jeg har lavet baggrundene i de mest almindelige skærmopløsninger, så der skulle være noget for enhver. Højreklik, tryk “Gem link som”, gem billedet et sted på din computer og indstil det som skrivebordsbaggrund.

Torben

Fra Et rugbrødsforsøg (Men hvis du vil have en ordentlig rugbrødsopskrift så prøv mit enkle rugbrød eller mit maltrugbrød)

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Havre

Fra Havrebrød – mit all time favoritbrød

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Pasta med Salvie & Grønne Bønner

Fra Pasta med salvie og grønne bønner

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Hindbær og blåbær

Fra Crumble m. blåbær og hindbær

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Blåmuslinger

Fra Blåmuslingesuppe

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Kaffe

Fra Tiramisu

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Hyldeblomst & Citron

Fra Hyldeblomstsaft

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Æble

Fra Æbletærte

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Cheesecake

Fra Cheesecake m. citron og hindbær

2560×1440 | 1920×1200 | 1680×1050 | 1440×900 | 1366×768 | 1280×800 | 1024×768

Udgivet i Andet | Tagget , , | 4 kommentarer

Brusebadsboller & Stegt surdej

Hvis man vil have nybagte boller en weekend-morgen, er det her vejen frem. Navnet kommer fra at man kan tage sit morgenbad, emens dejen hæver. Det er en gærdej, men med ganske lidt gær i, og den kræver ikke særlig meget. Man blander dejen om aftenen og sætter den i køleskabet til næste morgen, og man behøver ikke rigtig at ælte dejen, så man slipper for et melet køkkenbord.

Man kan godt skifte gæren ud med surdej, hvis man husker at fodre en surdej op fra morgenstunden. Jeg kom lidt surdejsgrund i denne her omgang dej, fordi jeg alligevel havde lidt tilovers, men hvis man ikke har en surdej, kan man komme lidt syrnet mælkeprodukt i, i stedet.

Til vores morgenmad testede vi også stegt surdej! Det lyder mærkeligt, og det er det sådan set også lidt. Idéen er, at man fodrer sin surdej op, som man plejer, og når den er glad og boblende steger man små surdejspandekager i godt med smør. Den lille pandekage kan så spises med enten vaniljeis eller sirup.
Det var ret godt, men også lidt underligt. Syrligt, men ret lækkert i konsistensen. Jeg kan måske bedre lide en pandekage, men vil nu godt anbefale jer at prøve det alligevel. Der er så ofte man har surdej til overs som man må smide ud, så det her kan måske være en måde at spilde lidt mindre på. :)

Her kommer opskriften på boller, den er meget simpel, og kan varieres på mange måder:

Ingredienser, 6-8 boller
5 g gær
2 dl vand
1 dl surdejsgrund (hvis der lige er noget tilovers) eller 1 dl syrnet mælkeprodukt
1 dl groft mel
ca. 3 dl hvedemel
1 tsk salt
(Evt. solsikkekerner, hørfrø eller f.eks. valnødder, hvis man vil variere lidt)

Opløs gæren i vandet. Tilsæt surdejsgrund/syrnet mælkeprodukt og det grove mel. Jeg brugte rugmel i det her tilfælde.

Tilsæt hvedemel til dejen er klistret, men forholdsvis fast. Lad dejen hvile i 45 minutter overdækket med lidt husholdningsfilm. Bland nu saltet i og giv dejen en ordentlig omgang med grydeskeen. Jeg plejer at ælte den op ad siden på skålen med skeen.

Hvis du ikke vil vente de 45 minutter, så går det også fint at tilsætte saltet med det samme og bare sætte dejen i køleskabet. I så fald ville jeg nok give dejen et par gram ekstra gær. Den ekstra ventetid på køkkenbordet gør, at dejen får lov til at bearbejde sig selv (præcis som en æltning ville gøre, men uden at der kommer for meget ilt ind i dejen) og komme lidt i gang, inden saltet kommer i. Saltet går ind og forstyrrer bearbejdningen af dejen, det er derfor man tilsætter det senere. Jeg skal prøve at skrive et ordentligt indlæg om autolyse og hvad det egentlig er for en proces snart.

Sæt dejen i køleskabet natten over. Når du står op om morgenen sættes ovnen på 250 grader med en bageplade på midten. Tag dejen ud af køleskabet og stil den oven på ovnen, så den kan komme lidt i gang. Så kan man jo ligge og læse lidt i sengen, eller bare slumre lidt ekstra, mens ovnen bliver varm.

Når ovnen er varm formes bollerne ved at tage en klump dej og folde klumpens kanter ind mod midten. Læg bollen på bagepapir med folderne opad. Brug en bagespade (eller bageplade) til at skubbe bollerne ind i ovnen på den varme bageplade.

Bag i 20 minutter ved 200 grader, mens du tager et brusebad!

Udgivet i Gærbrød, Surdejsbrød | Tagget , , | 9 kommentarer

Cheesecake m. citron og hindbær

Det er svært at komme uden om at cheesecake er utroligt syndigt, men så må man bage det til en særlig lejlighed og nyde det fuldt ud. Syndigheden er jo trods alt, det der er godt. Lad vær med at forsøge at erstatte 38% creme fraiche med noget med mindre fedtprocent. Spis et mindre stykke i stedet (yeah right). Denne her bagte jeg til nytår, og den gjorde stor succes. Hurra!

*UPDATE: Ifølge Elisa kan det godt lade sig gøre at bruge creme fraiche med mindre fedtprocent, hvis det ikke går at få fat på 38%.

Det er slet ikke så svært at bage cheesecake, som man skulle tro. Kagen har fire lag, så det tager lidt tid, men det er vist også det værste. Citronen giver den lige lidt ekstra, synes jeg. Men man kan godt udelade citronen, hvis man hellere vil have den uden. Hindbærlaget på toppen er syrligt og sødt på en gang, hvilket giver det fede modspil.

Brug gerne en almindelig springform, så er det nemt at skære kagen ud. Jeg stod som en anden husmor i Andrés køkken, og var helt forarget over at et hjem (læs: Andrés kollektivhus) kan klare sig uden en springform. Men så finder man selvfølgelig ud af, at man sagtens kan klare sig med noget andet. En almindelig tærteform for eksempel. Jeg kan godt være lidt små-autistisk iblandt…

Otte mennesker spiste rub og stub, og var meget mætte bagefter. Den skulle nok sagtens kunne række til ti personer, uden man føler sig snydt.

Bund
15 store digestive kiks
100 g smør
Evt. en æggehvide
Evt. en tsk kardemomme, hvis man føler for det. (Vi var desværre løbet tør)

Ostemasse m. citron
2 pakker flødeost (400g)
1,5 dl sukker
3 æg
Skallen af 2 økologiske citroner
2-3 spsk citronsaft

Creme fraiche lag
4 dl creme fraiche 38%
Kornene fra en vaniljestang + 1 tsk flormelis (alternativt 1 spsk vaniljesukker)
1 dl flormelis

Hindbærsauce
300 g frosne hindbær
100 g rørsukker
Vaniljestangen uden korn fra creme fraiche laget
0,5 pose “Hurtig-gelatine-mix” fra Dr. Oetker (løst oversat fra svensk) eller 1-1,5 blad Husblas (hvis man er vegetar og vil slippe for gelatinen kan man bruge lidt maizena eller kartoffelmel i stedet)

Bunden
Kom kiksene i en plastikpose og giv den en ordentlig omgang med en kagerulle eller lignende til kiksene er næsten helt knuste. Det gør ikke noget, at der er lidt småstykker tilbage.
Smelt smørret og bland det med kiksene samt eventuelle krydderier til alt smuldet er dækket af smør.
Smør din form med smagsneutral olie og tryk kikseblandingen hårdt sammen til en bund i tærteformen.

Pensl eventuelt bunden med lidt pisket æggehvide. Det forsejler bunden lidt ekstra, så den får mere modstandskraft mod ostefyldet, og bliver ekstra sprød.

Bag ved 200 grader i 5-10 minutter til bunden er gylden. Lad køle lidt af.

Ostemassen
Bland flødeost, citronskal, citronsaft og sukker sammen. Pisk æggene og vend dem i blandingen til konsistensen er ensartet.

Hæld ostemassen over bunden og bag ved 180 grader i 20-35 minutter (alt efter hvor tykt ostelaget er). Den er klar, når kanterne er hævet op og ostelaget er stivnet. Den må godt være lidt blævrende under overfladen bare den holder formen.

Lad køle af.

Cremefraiche-laget
Fjern kornene fra vaniljestangen og mos dem sammen med lidt flormelis eller sukker for at skille kornene fra hinanden. Bland med creme fraiche og sukker.

Fordel på toppen af den afkølede tærte og bag i 6-7 minutter ved 180 grader til overfladen stivner lidt. Det behøver ikke være ligeså stift som osten, det skal nok sætte sig, når kagen kommer i køleskabet.

Sæt kagen i køleskab i mindst 6 timer, gerne op til et døgn.

Hindbærsauce
Kom de frosne hindbær, vaniljestangen og sukkeret i en gryde. Varm det op og lad det simre i 5 minutters tid. Det skal blive en sauce uden hele hindbær. Lad den køle af til stuetemperatur.

En halv time til en time inden kagen skal serveres fiskes vaniljestængerne op, og en halv pose hurtig-gelatine-mix piskes i. Fordel hindbærene på toppen af kagen og lad stivne i 30 minutters tid. Her kan kagen passende stå i stuetemperatur, så den ikke er iskold, når den serveres. Så trænger smagen bedre igennem.

Hvis du bruger almindelig husblas følger du bare anvisningerne på pakken og pisker de opblødte blade i, mens hindbærsaucen stadig er varm. Lad den i så fald køle af, inden du fordeler den på toppen af kagen.

Udgivet i Dessert, Kager | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Livet i Stockholm, Pain de Martin & Hjemmelavet rødkål

I lørdags var André og jeg på Café Valand, hvor intet har ændret sig siden 1954, hvor caféen og konditoriet åbnede. Interiøret er præcis som det var, og det skøreste er, at caféen stadig ejes og drives af de oprindelige ejere. Det siger sig selv, at de er meget gamle. Specielt den gamle gubbe, men det virker som om de trives meget godt, ellers ville de nok heller ikke blive ved. Under alle omstændigheder var det dejligt at opleve stedet. Vi tog en äppelkaka med (masser!) af vaniljsås, en biskvi (prøv eventuelt at lave sådan nogle selv her) og to kopper bryggkaffe, og læste dagens avis. En perfekt lørdag eftermiddag.

Ellers er det en udfordring at finde tid og overskud til Pop de Provence for tiden. Jeg arbejder fra 9 til 18 hver dag, så jeg er dødtræt, når jeg kommer hjem. Torben bor ude hos André i Alby, da jeg ikke har nogen ovn i min lejlighed ved Zinkensdamm, så jeg føler mit kulinariske liv er sat lidt på standby. Billederne af maden her i det nordlige vintermørke bliver heller ikke så appetitlige, som jeg kunne tænke mig dem. Også selvom vi faktisk formår at lave gode middage på den ene stakkels kogeplade.

Noget om brød

Martin Johansson er nok den person, der har lært mig allermest om surdej via hans blog pain de martin, som jeg har omtalt her på bloggen tidligere. Han nedlagde Pain de Martin i sensommeren, men i dag fandt jeg ud af, at han har startet den op igen omend i en lidt anden indpakning. Hurra! Besøg den på http://litemer.paindemartin.se/. Det kan selvfølgelig være en udfordring med det svenske, men han er virkelig interessant at følge.

Noget om rødkål

Jeg kom i tanke om denne her rødkålsopskrift, som jeg ville have postet den for flere måneder siden, men det har jeg helt svedt ud. Nu passer den sig så godt her op til jul, så her får I den! En virkelig god rødkål.

Hjemmelavet rødkål (til ca. 4 pers)
700 g rødkål
2 spsk smør
3 mindre æbler
1 kanelstang
0,5 tsk stødt nellike
1 tsk salt
1,5 dl sirup
0,5 dl æbleeddike (eller vineddike)
3 dl rødvin
0,5-1 dl vand

Snit rødkålen i mindre stykker og skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Svits rødkålen i smørret til den falder sammen. Tilsæt æblestykkerne sammen med krydderier, sirup og væske.

Lad simre i 2 timers tid. Smag til.

Man kan evt skifte vandet ud med appelsinsaft og tilsætte appelsinskal, hvis man vil have den dimension med.

Udgivet i Andet, Andre opskrifter | Tagget , , | Skriv en kommentar

Lussekatter

Lussekatter, lussebullar eller safransbullar er en og samme ting. Et svensk julebagværk som man efter traditionen spiser i forbindelse med Lucia, men de fleste kan ikke vente helt til 13. december, for de er nu så gode lussebullarna.

Det er dyrt bagværk for der skal rigtig meget safran i – verdens dyreste krydderi (det er mere værd en guld!). Hvis ikke man er villig til at spendere lidt ekstra på julehyggen, ja så kan man næsten ligeså godt lade være, og spise noget andet julekræs i stedet. Men det er nu godt med lussekatte…

I Sverige koster 0,5 gram safran alt imellem 10 og 30 svenske kroner. Jeg ved ikke hvad prisen er i Danmark. Hvis du kan få fat i hel safran frem for stødt er det at foretrække, som med alle andre krydderier. Desuden er det sværere at se om den stødte safran er rigtig safran. Det sker også, at der bliver blandet gurkemeje i det stødte, fordi det er billigere.

Tag jer generelt i agt for falsk safran (saflor), den er garanteret meget billigere, men den har absolut intet med safran at gøre. Hvis man ikke kender duften af safran kan det være svært at kende forskel. Der er et meget fint blogindlæg her, hvis i vil læse lidt mere om det.

Ingredienser, 32-40 lussekatter
150 g smør
1-2 g safran (vi brugte 1,5 g)
5 dl mælk
250 g kvark
50 g gær
0,75 tsk salt
2 dl sukker
14-17 dl hvedemel
1 æg (til pensling)

Smuldr gæren og drys saltet over. Saltet opløser gæren.

Smelt smørret i en gryde. Stød safranen i en morter og tilsæt den til det let boblende smør. Lad simre sammen i et halvt minuts tid. Tilsæt mælken og varm op til det er lunkent (37 grader). Hæld over i skålen til den opløste gær.

Tilsæt kvark, sukker og halvdelen af melet. Tilsæt mel og ælt dejen godt med en grydeske til dejen er smidig og slipper skålens kanter. Den skal endelig ikke være fuldstændig mættet af mel, men føles lettere klistret og blød, når man rører ved den.

Dæk skålen med et viskestykke og lad hæve til dejen er nået dobbelt størrelse (30-45 minutter).

Tag dejen ud på meldrysset bord og ælt den let. Del den i fire dele og del hver del i 8-10 stykker. Rul hver del til en 20 cm pølse og form den til en lussekatt ved at rulle enderne ind fra hver sin side (man kan også lave andre forme, men dette er den klassiske). Læg på en bageplade med bagepapir og tryk en rosin ned i midten af hver snoning. Tryk dem godt ned for ellers popper de ud, når bollerne hæver. Lad hæve 20-30 minutter under viskestykke.

Pensl med pisket æg og bag midt i ovnen ved 225 grader i ca. 8 minutter eller til de er fine og gyldne.

De smager allerbedst nybagt, så hvis du ikke vil spise dem allesammen med det samme, er det bedst at fryse dem ned og tø dem op i mikroovn/ovn, når du vil spise resten.

Lidt andre variationer på formen:

Udgivet i Gærbrød, Kager | Tagget , , , , , | En kommentar

Mini ingefær/birkes-cupcakes m. citronfrosting

Jeg synes let, at cupcakes kan blive for fede og alt for søde, så jeg ville gerne lave en mere krydret og “let” version til min afternoon tea. En mini-cupcake med ingefær og birkes virkede derfor som den perfekte løsning. Og i stedet for smør-frosting valgte jeg en flødeostvariant med citron, for at gøre det lidt lettere og mere friskt.

Brug papirsforme, der er cirka 3 cm i diameteren. Man kan også bage disse cupcakes i normal størrelse, så skal de bare have lidt længere i ovnen.

Man kan sagtens bage dem et par dage før (jeg bagte mine dagen før). Det bliver de næsten bare bedre af.

Ingredienser
2 æg
150 g sukker
Kornene fra ½ vaniljestang (eller 1 tsk vaniljesukker)
100 g meget blødt (næsten smeltet) smør
150 g mel
2 tsk bagepulver
1 spsk stødt ingefær
1 spsk blå birkes
1 dl kærnemælk

Flødeostglasur
100 g flødeost naturel 37%
50 g flormelis
2 tsk fintrevet citronskal
1-2 tsk friskpresset citronsaft

Del æggene, kom blommerne i en stor skål og hviderne i en mindre og pinligt ren skål. Pisk hviderne stive.

Fjern kornene fra vaniljestangen og mas dem med en tsk af sukkeret for at skille kornene ad – så bliver de nemmere at røre ud i blandingen. Tilsæt til æggeblommerne sammen med sukkeret og pisk det sammen. Tilsæt smørret og rør blandingen sammen til den er nogenlunde homogen. Bland mel, bagepulver og ingefær og si det ned i skålen. Tilsæt kærnemælk og birkes og rør dejen sammen. Tilsæt til sidst de stiftpiskede æggehvider og vend dem forsigtigt i dejen.

Fordel i dobbelte papirforme (så flyder de ikke så let ud). Dejen skal fylde cirka halvdelen af formen.

Bag i en 200 grader varm ovn i 10-15 minutter (længere hvis det er en normal størrelse muffin). Tjek om kagen er færdig ved at stikke en kødnål eller strikkepind i kagen.

Inden du serverer dine cupcakes blandes glasuren og sprøjtes på toppen. Gerne med en stjernetyl. Drys med lidt birkes til sidst.

Udgivet i Kager | Skriv en kommentar