Lynstegt tun på stærk salsa

Nu begynder foråret lige så stille at kunne mærkes. De sidste par weekender har i hvert fald været helt fantastiske. Og så er det jeg pludselig får forstærket lyst til grøntsager, frugt og sundhed. Sund må man i hvert fald sige, at denne ret er. En god og nem frokost på en dejlig forårsdag. Tun er jo lidt dyrt, men hvis man har plads i budgettet, så synes jeg man skal unde sig det. Ellers fungerer anden fisk helt sikkert også.

Jeg ved ikke hvorfor, men her på det sidste har jeg oplevet, at de røde chilier ikke smager af noget som helst. Det er virkelig kedeligt. Men så må man supplere med lidt chilisauce (ikke en sød én) i stedet.

Ingredienser til 1 person
1/3 rød peberfrugt
5 store cherrytomater
1 avokado
0,5 fed hvidløg
Finthakket løg efter smag
Chili efter smag
Et skvæt olivenolie
Saften fra en halv lime
En lille håndfuld frisk koriander
Salt

En tunbøf

Hak grøntsagerne og bland dem med chili, lime, olivenolie og koriander. Smag til med salt. Salsaen må godt være ret stærk og syrlig, så den har lidt modspil til tunen.

Steg tunbøffen 20-30 sekunder på hver side på en meget varm pande og krydr med salt og peber.

Dette indlæg blev udgivet i Andre opskrifter og tagget , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Lynstegt tun på stærk salsa

  1. Pingback: Lynstegt tun på stærk salsa | Madbevægelsen -- danske madblogs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>