Lussekatter

Lussekatter, lussebullar eller safransbullar er en og samme ting. Et svensk julebagværk som man efter traditionen spiser i forbindelse med Lucia, men de fleste kan ikke vente helt til 13. december, for de er nu så gode lussebullarna.

Det er dyrt bagværk for der skal rigtig meget safran i – verdens dyreste krydderi (det er mere værd en guld!). Hvis ikke man er villig til at spendere lidt ekstra på julehyggen, ja så kan man næsten ligeså godt lade være, og spise noget andet julekræs i stedet. Men det er nu godt med lussekatte…

I Sverige koster 0,5 gram safran alt imellem 10 og 30 svenske kroner. Jeg ved ikke hvad prisen er i Danmark. Hvis du kan få fat i hel safran frem for stødt er det at foretrække, som med alle andre krydderier. Desuden er det sværere at se om den stødte safran er rigtig safran. Det sker også, at der bliver blandet gurkemeje i det stødte, fordi det er billigere.

Tag jer generelt i agt for falsk safran (saflor), den er garanteret meget billigere, men den har absolut intet med safran at gøre. Hvis man ikke kender duften af safran kan det være svært at kende forskel. Der er et meget fint blogindlæg her, hvis i vil læse lidt mere om det.

Ingredienser, 32-40 lussekatter
150 g smør
1-2 g safran (vi brugte 1,5 g)
5 dl mælk
250 g kvark
50 g gær
0,75 tsk salt
2 dl sukker
14-17 dl hvedemel
1 æg (til pensling)

Smuldr gæren og drys saltet over. Saltet opløser gæren.

Smelt smørret i en gryde. Stød safranen i en morter og tilsæt den til det let boblende smør. Lad simre sammen i et halvt minuts tid. Tilsæt mælken og varm op til det er lunkent (37 grader). Hæld over i skålen til den opløste gær.

Tilsæt kvark, sukker og halvdelen af melet. Tilsæt mel og ælt dejen godt med en grydeske til dejen er smidig og slipper skålens kanter. Den skal endelig ikke være fuldstændig mættet af mel, men føles lettere klistret og blød, når man rører ved den.

Dæk skålen med et viskestykke og lad hæve til dejen er nået dobbelt størrelse (30-45 minutter).

Tag dejen ud på meldrysset bord og ælt den let. Del den i fire dele og del hver del i 8-10 stykker. Rul hver del til en 20 cm pølse og form den til en lussekatt ved at rulle enderne ind fra hver sin side (man kan også lave andre forme, men dette er den klassiske). Læg på en bageplade med bagepapir og tryk en rosin ned i midten af hver snoning. Tryk dem godt ned for ellers popper de ud, når bollerne hæver. Lad hæve 20-30 minutter under viskestykke.

Pensl med pisket æg og bag midt i ovnen ved 225 grader i ca. 8 minutter eller til de er fine og gyldne.

De smager allerbedst nybagt, så hvis du ikke vil spise dem allesammen med det samme, er det bedst at fryse dem ned og tø dem op i mikroovn/ovn, når du vil spise resten.

Lidt andre variationer på formen:

Dette indlæg blev udgivet i Gærbrød, Kager og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Lussekatter

  1. Anna skriver:

    Nu blev jag jätte sugen på Lussekatter! Skulle det vara märkligt om jag ställde mig och baka några i mitten av Mars?…
    Du skrev att du inte visste hur mycket saffran kostar i Danmark; ca, 30 kr för 0.25 gram så det är dubbelt så billigt i Sverige. Jag brukar köpa på mig några gram så fort jag är där. (Hmm.. det låter nästan som om jag skulle ner på Istedgade och sälja det när jag uttrycker det så…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>