Crumble m. blåbær og hindbær

Denne tærte må vist siges at være min hofdessert. Jeg bliver aldrig træt af bær-crumble. Det er ingen videnskab, men derimod en nem, spontan dessert, hvis man ikke lige har lyst til at kaste sig ud i noget vildt og vovet dén dag.

Fyld
400-500 g frosne bær
0,5 dl sukker
1 tsk kartoffelmel

Læg et lag frosne hindbær og blåbær (eller bær af eget valg) i bunden af en tærteform og drys med rørsukker blandet med 1 tsk kartoffelmel.

Crumble
130 g smør
1 dl havregryn
0,5 dl sukker
1 knips salt
3 dl hvedemel
Evt. hakkede mandler

Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt havregryn, sukker, salt og evt hakkede mandler (mhm, godt med mandler). Lidt kanel, kardemomme eller vanilje i dejen er også virkelig godt efter humør. Tilsæt melet lidt efter lidt til smørret er “mættet” og dejen begynder at danne de små crumble-kugler.

Drys over bærrene og bag i en 200 grader varm ovn i 30-40 min.

Server med vaniljeis til.

Man kan også sagtens lave den med anden frugt. Den anden dag lavede jeg en crumble med æble, som jeg stegte lidt i smør med stødt ingefær, kardemomme, kanel og brun farin i en pande, inden jeg lagde det i bunden af tærteformen og dryssede med dej. Man skal ikke være nærig med krydderierne. 5 syrlige æbler og 0,5 til 1 tsk af hvert krydderi, samt en spiseske farin. Meget anbefalelsesværdigt.

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Kager og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>