Æbletærte

Er der noget mere trygt og efterårsagtigt end en æbletærte med æbler fra haven? Det er svært at forestille sig i hvert fald.

Enkelt, smørfyldt og cremet med et hint af kanel. Det værste ved denne her blog er, at man bliver så frygteligt lækkersulten.

Et syrligt æble er godt. Et madæble bliver nok for surt, men sorter som Elstar, Ingrid Marie, Discovery eller Jonagold fungerer rigtig fint.

Og så er opskriften så simpel, at man nemt kan lære den udenad.

En tærteform med en diameter på omkring 25 cm er passende, ellers er det bare at lave lidt mere dej. Det er i hvert fald nemt at gange opskriften op.

Ingredienser
100 g sukker
100 g mel
100 g blødt smør
5-7 æbler
kanel

Begynd med at lave dejen. Bland mel og sukker, fordel smørret i klatter heri. Brug en kniv til et skære igennem blandingen for at findele smørret så meget som muligt. Det skal ende med at ligne noget ala revet ost.

Brug nu hænderne til at samle dejen til en kugle. Forsøg at bearbejde dejen så lidt som muligt. Stil dejen 20-30 minutter i køleskabet eller 5-10 minutter i fryseren, alt efter hvor smeltet smørret er blevet.

Skræl imens æblerne og skær dem i tynde skiver. Fordel dem i tærteformen og drys kanel ovenpå.

Når dejen er kølet lidt ned rulles den ud på et meldrysset stykke bagepapir. Bagepapiret gør det lidt lettere at lægge den på tærten. Fold overflødige kanter ind over tærten, det giver bare en endnu bedre kant. Men man må nu også gerne smage på noget af det overflødige dej.

Bag tærten i en 200 grader varm ovn i 30 minutter. Nyd den med creme fraiche.

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Kager og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Æbletærte

  1. Hej PoP!!!
    Testede lige din æbletærte og den var superfråd! Havde ingen kanel og brugte en smule kardemomme og dryssede derpå grovhvalsede havregryn på æblerne inden låget kom på. Det gav den lige lidt ekstra bid/kant, kald det hva du vil.
    Den skal laves igen og igen.

    Benja

    • popdeprovence skriver:

      Hej!

      Kardemomme og havregryn lyder mega godt. God idé!

      Jeg skal helt sikkert også bage den igen inden for en overskuelig fremtid. Måske med havregryn og kardemomme!

  2. Ditte Gjøde skriver:

    Hej!

    laver du selv dine illustrationer? de er rigtig fine :)

    kh Ditte

    • popdeprovence skriver:

      Hej Ditte!

      Ja, det gør jeg. Det tager en del tid, men det er også virkelig sjovt. :-)

      Kh
      Camilla

  3. Det er virkelig en lækker æblekage! Tak for den skønne opskrift!:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>